• Overview
  • Trip Outline

Du skal være medlem af Faaborg Ski- og Motionsklub for at kunne deltage i turen.

Skitur til højfjeldet i 2023

Skiafdelingen byder nu ind med en skitur til det norske højfjeld i marts måned 2023. Turen går til Rødungstølen, hvor der er et stort og velpræpareret løjpenet for os der elsker langrend og alt det der hører til, ikke mindst det sociale samvær mens vi er aktive. Turen er derfor også for både familier, par og enlige, unge og gamle, osv.

Highlights om turen

  • 8 fulde dage på ski
  • ”Egen” 4 stjernet bus, der kører helt til døren
  • Fuld forplejning – frokost som nistepakke (med termos)
  • Alle værelser med bad og toilet

Rødungstølen ligger i 1.050 meters højde med ”ryggen” mod Reineskarvet og vidstrakt udsigt mod især syd og vest med Hallingskarvet som det naturlige fikspunkt i horisonten. Nogen vil jo så vide at vi er ved Hallingdalen i det syd, sydvestlige Norge lige nord for Ål. Løjpenettet er vidt forgrenet, og giver rig mulighed for selv at tilpasse turlængder, og praktisk talt alle kan være med i det varierede terræn. Størstedelen af rutenettet er på højfjeldet. Er vejret ruskende eller trænger man bare til afveksling, kan der også løbes ned i skoven. Der er mulighed for kaffe, cacao, vafler m.v. på et par andre fjeldstuer i nærheden, hvis man gerne vil ind og have varmen – eller bare kose sig, inden turen går videre.

Facts om turen

  • Afrejse: Fredag d. 10. marts 2023, sen eftermiddag*
  • Hjemkomst: Søndag d. 19. marts 2023, midt på formiddagen*
  • Turen er inkl. bustransport og fuld pension, frokost som nistepakke.
  • *Forventer der bliver mulighed for på- og afstigning i både Odense og Nyborg

Turen laves med Ruby Rejser som teknisk arrangør, hvilket gør at turen er omfattet af rejsegarantifonden. Indholdet af turen, kontakt til Ruby Rejser m.v. laves i samarbejde med ”Sneglen”, som er en Roskilde-baseret familie- og vennegruppe, der i nu 50 år har arrangeret en årlig langrendstur til Norge. Skiafdelingen har arrangeret det sådan, at vi kan danne vores egen gruppe eller være sammen med Snegle-gruppen, alt efter hvad der nu passer ind. Det gælder både skiløb og det sociale samvær. Samarbejdet med Sneglen gør, at vi får ca. 15% rabat.

Turen gennemføres uanset antallet af deltagere. Så tøv ikke med at tilmelde dig – og din familie, din partner, din bedste ven eller veninde – eller bare dig selv. Tilmelding, spørgsmål m.v. – Frist: 1. december 2022

Priser:
Voksen 6.225 kr. –
Børn 0-15 år 2.250 kr. –
Enkeltværelse 1.200 kr.

*Priser for børn afhænger af den specifikke kombination ift den/de voksne der rejses med. – Spørg derfor meget gerne for eksakt pris. – Ring eller skriv til Morten Holm, Tlf. 31 43 92 15, Mail: morten.holm@outlook.dk

PDF version af invitationen

No details found.