• Overview
  • Trip Outline

Tag med på workshop i uge 19 og få ny inspiration til skiløb og undervisning!

Workshop er et tilbud til dig, som enten er BSI’er eller PSI’er, og som har lyst til at videreudvikle dig som skilærer. Workshop er en efteruddannelse, som sigter mod at videreudvikle deltagernes undervisningskompetencer såvel som deres skifærdigheder i eksamenskontekst. Kurset vil bl.a. byde på high-end skiløb, inspiration fra andre skinationer, skolesving og teori sessioner.

Hvis du vil træne mod fx PSI3 eller Eurotrainer, er dette det helt rigtige kursus for dig!

Lad dig inspirere af Workshoppens forskellige undervisningsstile og dyrk din egenfærdighed på ski for at opnå endnu et nyt niveau!

Kriterier for deltagelse på workshop:

  • Du skal minimum have fuld BSI niveau eller have konverteret udenlandsk instruktøruddannelse til BSI niveau eller højere.
  • Du skal være aktiv underviser og kunne bidrage med dine undervisningserfaringer til at løfte videreuddannelsen og erfaringsudvekslingen blandt holdkammeraterne.
  • Du behøver ikke at gå til eksamen – hverken på den korte eller lange bane – for at deltage på Workshop. Det er dog muligt at gå til PSI3-reeksamen. Enkelte af workshopdeltagerne kan desuden have interesse i at tage PSI3-teorieksamen, mens de er på Workshop. Denne mulighed får de (uanset om de tidligere har været på PSI3 kurset) for derved at have mindre pres på et kommende PSI3-kursus.

OBS: Den Danske Skiskole forbeholder sig retten til at PSI3 kontinuant-holdet lægges sammen med Workshop, såfremt der ikke er nok tilmeldte til et fuld PSI3 kontinuant hold.

Såfremt du er skiinstruktør, der primært ønsker ny inspiration til dit eget skiløb samt opdatering, men ikke ønsker at deltage på en Workshop, der er orienteret mod decideret videreuddannelse i rollen som skilærer, kan du tilmelde dig Teknikkursus. Det vil på Teknikkurserne tilstræbes at oprette hold, hvorpå alle deltagerne i forvejen er instruktører, således der skabes et forum med fælles reference. Disse hold vil desuden opleve et ugeprogram med varieret indhold, gæsteundervisere m.v., der rettes mod at gøre deltagerne bedre på ski.

En ‘Workshop’ er rettet mod skilærere, der vil udvikle deres arbejde som skilærere. Et ‘Teknikkursus’ er rettet mod skilærere og gode skiløbere, der vil arbejde med deres teknik.
WS skal gøre dig til en bedre skilærer. TK skal gøre dig til en bedre skiløber.

No details found.