- Overview
- Trip Outline
- Gallery
Tag hele familien med på fire skidage i Geilo. Turen er for både børn og voksne – fra begyndere til eksperter – og byder på skiundervisning, sociale aktiviteter og indkvartering tæt på pisten. Undervisningen tilbydes fra 7 år.
Tidspunkt
13.01.2027 – 18.01.2027
Tilmeldingsfrist
09.11.2026
Der er reserveret cirka 145 pladser, og tilmeldingerne behandles efter først til mølle-princippet.
Undervisning og aktiviteter
Der er tre timers undervisning om formiddagen fra torsdag til lørdag. Holdene inddeles efter alder og niveau, mens søndag er afsat til fri skiløb med familie og venner.
Under turen vil der desuden være fælles aktiviteter med blandt andet spil, lege og hyggeligt samvær.
Skiområdet
Geilo byder på cirka 35 kilometer pister og 26 lifte. Mere end halvdelen af pisterne er grønne eller blå, hvilket gør området velegnet til både begyndere og familier.
Ved lejlighederne findes blandt andet lift, skiudlejning, restaurant og børneskiområde.
Indkvartering og forplejning
Gruppen bor i lejligheder på Havsdalsgrenda Resort, som ligger midt i skiområdet med ski-in/ski-out.
Lejlighederne har plads til mellem fem og ni personer og er udstyret med køkken, opholdsrum og flere soveværelser. Resortet har desuden swimmingpool, sauna, dampbad og motionsrum.
Opholdet er uden forplejning, og deltagerne står selv for måltiderne i de enkelte lejligheder.
Inkluderet i prisen
- Bustransport tur-retur med natkørsel
- Tre nætter i delt lejlighed uden forplejning
- Fire dages liftkort fra torsdag til søndag
- Gebyr til KeyCard
- Tre dages undervisning
- Fri adgang til resortets swimmingpool og wellnessområde
- Alle turistskatter og afgifter
- Bidrag til Rejsegarantifonden
Læs mere her.
No details found.
