- Overview
- Trip Outline
- Gallery
Turen går til Wildschönau
Turen er for kræftramte og deres familier.
Oplev fællesskabet og glæden ved skiløb, uanset om du står på ski eller snowboard.
Nyd opholdet på et charmerende hotel med fremragende køkken, tæt på liften og i et område med snesikkerhed. Turen er arrangeret af Martin Bachmann Pedersen, der med hans initiativ Skiing4cancer skaber skiture for familier med kræft inde på livet. Skiklubben Hareskov er meget glade for at kunne indgå i et samarbejde om denne tur og håber at både eksisterende medlemmer med kræft ind på livet og nye medlemmer vil nyde godt af et afbræk fra hverdagen.
Turen er for dig, der:
- elsker at stå på ski
- er i eller har været igennem et kræftforløb
- gerne vil møde andre ligesindede og deltage i sociale oplevelser
- kunne have gavn af et afbræk fra sygdom og hospitaler
- sætter pris på natur, fællesskab, god mad, underholdning og afslapning
- ønsker unik mulighed for positive oplevelser
- er over 18 år eller rejser i følgeskab med en voksen
Tidspunkt
Tirsdag d. 7/1 – Søndag d. 12/1 2025
Skiinstruktion, træning og sociale aktiviteter
Vi står på ski i Ski Juwel, som måske et overset skiområde blandt danskere, men helt sikkert ikke hos de lokale, der har området som et af deres foretrukne.
Vi bor på Hotel Platzl, som er en perle! Et hyggeligt familiedrevet hotel med et godt køkken, og så til en rigtig god pris.
Undervisningen foregår lidt mere fleksibelt end på almindelige klubture og kan foregå hele dagen.
Vi har mindst to instruktører med, som planlægger workshops ud fra behovene i gruppen.
Børn og nye på ski prioriteres først om formiddagen, og de øvede om eftermiddagen.
Skiferien indeholder:
- Flytransport samt transfer t/r.
- Ophold i 5 nætter på hotel med ½ pension
- 5 dages liftkort
- Skiinstruktion
- Adgang til hotellets wellness-afdeling
- Et års medlemsskab af Skiklubben Hareskov
- Alle kendte turistskatter og afgifter
- Bidrag til rejsegarantifonden
No details found.