• Overview
  • Trip Outline

Uge 26 til 32 – Kaprun, Østrig – Adventure Family – For voksne og familier med børn (ugetur)

Frit valg fra uge 26 til uge 32, Kaprun, Østrig. Individuel familieferie for dem der gerne vil have mange aktiviteter på ferien.

Adventure Family er rejsen til den familie, der godt kunne tænke sig at komme på en aktiv ferie i de Østrigske Alper. Her vælger man selv de 5 aktiviteter til ugen. Der er 20 aktiviteter at vælge imellem, som bliver introduceret lørdag aften, hvorefter man så vælger de 5 aktiviter man skal lave i løbet af ugen. Aktiviteterne inkluderer alt fra vandaktiviteter som canyoning og rafting, via ferreta, MTB og trekking. Man kan som familie vælge at blive samlet hele ugen, men der er også mulighed for, at man deler sig op nogen af dagene. Adventure family er for alle aldre – og der er sjove og udfordrende aktiviteter på programmet for både store og små. Der er evt. også mulighed for skiløb på Kitzsteinhorn-gletsjeren. Liften ligger 1500 m fra hotellet. (Forudsætter tilstrækkelige sneforhold. Typisk åbent frem til medio Juli.)

Målgruppe Voksne samt familier med børn. Fra 6 år.
Aktiviteter Vælg mellem 20 forskellige vand- og bjergaktiviteter.
Rejseperiode Ophold i 7 nætter (lørdag-lørdag), hver uge fra uge 26 til 32, 2021
Ophold/ Transport Gasthof med morgenmad. Mulighed for tilkøb af frokost og aftensmad.  Egen transport.

PRISER (pr. pers.)
Priser uge 26:
På værelse MED eget badeværelse: 4.000,-
På værelse UDEN eget badeværelse: 3.300,-
Priser uge 27, 28, 29, 30 31, 32:
På værelse MED eget badeværelse: 4.800,-
På værelse UDEN eget badeværelse: 4.100,-

Læs mere her

Område og by

Kaprun og Zell am See er kendte feriebyer såvel sommer som vinter. Med Kitzsteinhorn-gletscheren, og et af Østrigs største skiområder, er området selvsagt kendt blandt skisportsgæster. Om sommeren er området bl.a. kendt for bademulighederne i søen ved Zell am See, Europas største vandfald – Krimml, Grossglockner, Slugten ”Sigmund Thun klamm” og meget mere. Her er masser af oplevelser både sommer og vinter. I både Kaprun og Zell am See er der en hyggelig by med shopping, restauranter og caféer.

 

Indkvartering og forplejning

Alpenhaus Kesselfall ligger i 1068 meters højde i Kapruner-dalen og ligger placeret i naturskønne omgivelser, hvor mange af de turer, der er på programmet starter. Huset er 120 år gammelt og i østrigsk stil, som betyder at huset har original bjerghytte stemning. Alle deltagere på aktiviteterne er indkvarteret på Alpenhaus Kesselfall, som er dansk ejet. Det betyder, at de andre gæster også er danske og deltager i aktiviteterne i løbet af dagen. Mød nye mennesker og nye legekammerater.
Huset har både værelser med eget badeværelse samt værelser med bad og WC på gangen. Værelserne er renoveret for ca. 5 år siden. På værelserne uden eget badeværelse, er der håndvask på værelset. Der er værelser til 2-5 pers. Enkeltværelse kun muligt uden eget badeværelse.

I stueetagen i huset er der en restaurant indrettet i østrigsk stil hvor der serveres morgenmad. Det er også muligt at tilkøbe frokost og aftensmad i restauranten. Alpenhaus Kesselfall ligger tæt på Kaprun og Zell am See, hvor der er et stort udbud af restauranter og cafeer, hvis man hellere vil ud at spise. Opholdet er individuelt. Skiklubben har ikke turleder på denne tur, men de lokale guider er alle dansktalende.

Alpenhaus Kessselfall

Kesselfallstrasse 98

5710 Kaprun

Tel: +43 (0) 6603522242

No details found.