- Overview
- Trip Outline
- Gallery
Turen går til Skei, Norge
Den traditionelle uge 3 langrendstur til Skei. Køb selv flybillet, men ellers er det blot at læne sig tilbage og følge løjperne.
Turen er for både nybegyndere og garvede langrendsløbere og klubbens dygtige instruktører underviser både torsdag, fredag og lørdag (formiddag). Eftermiddag og søndag er der mulighed for selvtræning eller tur med de andre deltagere. Hvis deltagerne har lyst, vil der blive arrangeret race lørdag eftermiddag, så formen kan blive testet.
I Skeikampen er der 200 km præparerede langrendsspor, der snor sig gennem det betagende norske landskab. Du kan også tage en sammenhængende tur fra Skeikampen til Peer Gynt Skiregion og Kvitfjell, hvilket i alt giver dig over 600 km langrendsløjper at udforske.
Tidspunkt
14.01.2026 kl. 17.00 –18.01.2026 kl. 17.10
Tilmeldingsfrist
21.12.2025
Skiinstruktion, træning og sociale aktiviteter
Der er undervisning med fokus på teknik både torsdag, fredag og lørdag. Lørdag eftermiddag arrangeres der ræs, hvis der er stemning for det.
Træningen er niveau-inddelt. På begynderholdene lægges der hovedsageligt vægt på teknisk træning, mens de på de øvede hold aftales individuelt med instruktøren hvad der skal fokuseres på. På tilmeldingsportalen skal du besvare spørgsmål om dine skifærdigheder. Disse bruges ved den indledende holdopdeling. Man kan risikere at skulle skifte hold undervejs, så der er nogenlunde ens niveau. Hvis der er interesse for det, vil der også blive oprettet undervisning i skøjt.
Københavns Skiklub har en masse daglige træningsaktiviteter i København, som man gratis kan deltage i (på nær Thorax) og som vil give meget mere udbytte af skituren, minimere risikoen for skader og hvor man får mulighed for at få en masse skivenner allerede inden din klubtur.
Skiferien indeholder
- Ophold i hytte
- Slutrengøring
- Transfer fra Gardemoen
- Sengelinned og håndklæder, hvis du vælger det ved tilmelding.
No details found.
