• Overview
  • Trip Outline

Du skal være medlem af Skiklubben Hareskov for at kunne deltage.

UGE 3 – TRYSIL -BILLIG FAMILIETUR(+3 ÅR) FOKUS PÅ BØRNEUNDERVISNING OG ALPIN SKISPORT TRÆNING SAMT SJÆLLANDSKREDSMESTERSKABER

GRATIS skileje, liftkort og skiskole for børn 3-6 år ! ved bestilling inden 10/10/2022

Denne tur er målrettet børnefamilier, der ønsker at havde det sjovt, udvikle sine færdigheder, blive gode skiløbere og dyrke skiløbet som en sport.
Turen er også for de alpine skiløbere der ønsker SkiSport træning og Sjællandskredsmesterskaberne.

I Hareskoven Skiklub kan man “gå til ski” hele året og hvis man kombinerer det med at tage til Trysil, så er der næsten garanti for god sne (og masser af kulde). Trysil er en fantastisk destination til nybegyndere og børn, men når det er sagt så er der også rig mulighed for at blive udfordret som erfaren skiløber, både med offpiste muligheder, pukler og nogle af nordens stejleste pister.

Denne tur er målrettet børnefamilier, der ønsker at have det sjovt på ski og opleve den hyggelige stemning man kun finder i de norske fjelde og gerne vil igang eller fortsætte med at dyrke ski som en sport.

Skiglæde og SkiSport er i fokus, og på denne tur er der mulighed for at  de øvede (rød piste) børn og unge fra 6-16 år (afhængig af skiniveau) kan få heldagstræning med SkiSportDanmarks unge klubløbere, samtidig med at de mindste børn sammen med begynderne får fokus på at komme godt i gang på skiene.

For de helt små nybegyndere  (3-6 årige) er det muligt at få gratis skileje, liftkort og rabat på træningen, hvis dette bestilles før d. 10. Oktober.
Børneundervisningen vil blive varetaget af engagerede instruktører fra Skistar og deres Trysilguidene, som har en legende tilgang til det at stå på ski. De helt små børn fra 3 til 4 år vil komme på en særlig skibørnehave, hvor tiden er opdelt i 50% skiskole og 50% leg og hygge både inden og udendørs.

Al skiskole foregår på samme tidspunkt hver formiddag (typisk kl. 9-12), uanset niveau og alder – på den måde kan hele familien dygtiggøre sig på skiene inden man mødes til frokost i hytten og derefter kan køre på ski sammen og vise alt det man har lært.

Denne tur er derfor en god mulighed for familien med børn på forskelligt skiniveau, at komme afsted sammen men stadig udvikle individuelle skifærdigheder.  

I slutningen af ugen vil der bliver afholdt Sjællandskredsmesterskaber for de Danske Skiklubber, alle øvede børn og voksne er meget velkommen til at deltage. Mere information om konkurrence vil bliver fremsendt når vi nærmer os vinteren,

Målgruppe Familier med børn (+3 år), erfarne løbere, Skiteam, Youthteam og Raceteam.
Skitræning 3 timer hver formiddag mandag til fredag. OBS Børn 3-4 år 1,5 times dedikeret undervisning af Trysilguidene og 1,5 time “skibørnehave” mens mor, far og søskende er på skiskole
Rejseperiode 15 januar til 22 januar 2023
Ophold/transport Kør-selv med mulighed for at tilkøbe bus. Bustransport forgår i bus med afgang tidlig søndag morgen med ankomst søndag sen eftermiddag og hjemrejse lørdag aften med ankomst danmark tidlig søndag morgen. Turen til Trysil tager ca.10 timer. / Fælles bustransport gennemføres ved min 36 tilmeldinger.

Instruktion og aktiviteter

Skiskolen varetages i samarbejde med Trysilguidene, SkiSportDanmark og Skiklubbens instruktører.

Der vil være dedikeret undervisning af klubbens medlemmer 3 timer hver dag, mandag til fredag. Dette samarbejde giver mulighed for at give niveaudelt undervisning (nybegynder, letøvende, øvende, erfarne og eksperter) og målrettet flere aldersgrupper.

OBS Børn 3 årige og 4 årige 1,5 times dedikeret undervisning af Trysilguidene og 1,5 time “skibørnehave” mens mor, far og søskende er på skiskole

For at de små børn får den bedste start på skiskolen, vil vi meget gerne at forældrene hjælper med at transportere dem til/fra skiskolen.

Skulle der på skiskolen være et barn der savner far eller mor alt for meget, så ringer vi naturligvis efter jer – men det sker heldigvis yderst sjældent:-)

Læs mere her

Tilmeld dig her 

No details found.