- Overview
- Trip Outline
- Gallery
Tag med Skiklubben Hareskov på Freeride Camp i schweiziske Lenzerheide. Turen er for voksne, solorejsende og skiinstruktører, der brænder for offpiste og gerne vil udvikle deres skiløb sammen med lokale bjergguider.
Tidspunkt
23.01.2027 – 27.01.2027
Tilmeldingsfrist
19.11.2026
Der er maksimalt 36 pladser på turen. Ved tilmelding kommer deltagerne på venteliste og godkendes løbende af turlederen i forbindelse med værelsesfordelingen.
Undervisning og aktiviteter
Turen er åben for både erfarne freeridere og deltagere, der ikke tidligere har kørt i puddersne. Du skal dog være en habil skiløber og kunne færdes på alle sværhedsgrader af pister i forskellige vejrforhold.
Deltagerne inddeles i grupper på maksimalt otte personer efter erfaring, niveau og individuelle ønsker. Der køres hel- og halvdagsture med lokale bjergguider, og der kan også blive mulighed for skisafari og mindre hikes.
Turen er for skiløbere samt snowboardere på splitboard.
Skiområdet
Lenzerheide byder på 225 kilometer pister og 43 lifte. Området ligger mellem 1.500 og 2.865 meters højde og har gode muligheder for blandt andet skovskiløb, åbne flader og smalle couloirs.
Inkluderet i prisen
- Ophold i 4 nætter på hotellejligheder Priva med ½ pension
- 4 dages liftkort til Lenzerheide/ Arosa
- Bjergguider i 2½ dag (maks. 7-8 deltagere pr. hold)
- Gratis lån af lavineudstyr med rygsæk (hvis nødvendigt)
- Gratis benyttelse af wellness-område og swimmingpool.
- Alle kendte turistskatter og afgifter
- Bidrag til Rejsegarantifonden
Læs mere her.
No details found.
