• Overview
  • Trip Outline

Turen går til Wildschönau

Klubturen for dig, der vil have meget skiløb og hyggeligt fællesskab med andre familier og soloforældre med børn. Bemærk at på denne tur er der rabat for alle børn, uanset hvor få/mange, der deler værelse.

Wildschönau er en uopdaget perle i Tyrol, Østrig, og en del af Ski Juwel-skiområdet sammen med Alpbachtal. Det er populært blandt de lokale, men stadig relativt ukendt for danskere. Skiområdet har 109 km pister, heraf 26 km blå, 54 km røde og 29 km sorte, og byder på brede familievenlige pister samt mange hyggelige restauranter i terrænet.

Tidspunkt

Lørdag d.18 januar – Lørdag den 25 januar 2025

Skiinstruktion, træning og sociale aktiviteter 

Vi bor i byen Auffach, som er Wildschönaus skicentrum med kun 250 m til piste og liften Schatzbergbahn. Auffach er en lille hyggelig by, hvor du bl.a. finder skileje, sportsbutikker, supermarked, bank, restauranter og cafeér. Byen er beliggende kun 15 km fra Wörgl og motorvejen, og dermed meget let at køre til.  

Dagen starter med hotellets morgenmadsbuffet efterfulgt af fælles skiundervisning inddelt efter niveau. Efter frokost er der mulighed for at udforske skiområdet på egen hånd eller i grupper og herefter mødes til afterski eller i hotellets spa, inden hotellet serverer deres lækre aftenmenu.

Vi medbringer klubbens instruktører og sørger for et udfordrende program med 3 timers undervisning om dagen i 5 dage inkl. videoanalyse.

Undervisningen vil være fokuseret på udvikling af den enkeltes skiløb og skiglæde. Når der ikke er undervisning, finder vi sammen med andre deltagere og får en masse gode ture sammen på ski.

Skiferien indeholder:

  • Ophold i delt værelse i 7 nætter på hotel med ½ pension
  • 6 dages liftkort
  • Skiinstruktion
  • Alle kendte turistskatter og afgifter
  • Bidrag til rejsegarantifonden

Læs mere her. 

No details found.