- Overview
- Trip Outline
- Gallery
Tag med Skiing4Cancer og Skiklubben Hareskov til Zell am See. Turen er for personer, der er eller har været igennem et kræftforløb, samt deres familier og pårørende.
Turen byder på skiløb, undervisning og sociale oplevelser i trygge rammer med plads til både familier og solorejsende.
Tidspunkt
29.01.2027 – 06.02.2027
Tilmeldingsfrist
25.11.2026
Der er omkring 30 pladser på turen, og der skal minimum være 30 deltagere, for at turen gennemføres.
Undervisning og aktiviteter
Undervisningen planlægges fleksibelt ud fra deltagernes behov og kan foregå i løbet af hele dagen. Børn og nye skiløbere prioriteres om formiddagen, mens de mere øvede undervises om eftermiddagen.
Undervisning tilbydes som udgangspunkt til børn fra 6 år. Der kan også blive mulighed for snowboardundervisning.
Skiområdet
Liftkortet giver adgang til Zell am See, Kaprun, Saalbach, Hinterglemm, Leogang og Fieberbrunn.
Det samlede skiområde byder på 408 kilometer pister og skiløb i op til 3.029 meters højde på Kitzsteinhorn-gletsjeren. Området har muligheder for skiløbere på alle niveauer.
Indkvartering og forplejning
Gruppen bor på Hotel Pinzgauerhof i Schüttdorf tæt på Zell am See. Hotellet ligger cirka 500 meter fra AreitXpress-liften.
Opholdet inkluderer halvpension med morgenmadsbuffet og aftensmad. Hotellet har blandt andet bar, legerum og et mindre wellnessområde med sauna, dampbad og afslapningsrum.
Inkluderet i prisen
- Ophold i 7 nætter på hotel med ½ pension
- 6 dages liftkort ”Alpin Card” (Saalbach, Hinterglemm, Zell am See, Leogang, Fieberbrunn, Kaprun) Skiinstruktion
- KeyCard gebyr
- Gratis adgang til hotellets wellnessafdeling
- Alle kendte turistskatter og afgifter
- Bidrag til Rejsegarantifonden
Læs mere her.
No details found.
