• Overview
  • Trip Outline

Du skal være medlem af Skiklubben Hareskov for at kunne deltage.

Brenta-dolomitternes største sammenhængende skiområde. Familietur egnet for familier med teenagere og deres mindre søskende fra 6-8 år der allerede kan stå på ski.

Folgarida´s skiområde er forbundet med Marilleva, Pinzolo og Madonna di Campiglio og har samlet 156 km. pister. Et rigtigt italienerområde, med mange bredde røde og blå pister. 

Ski in/ Ski out”-hotel Alaska er beliggende lige på blå ”piste 2”. Et hotel med en hyggelig stemning og perfekt beliggenhed. Om morgenen tager man skiene på udenfor døren, og kører ned til hovedliften. Vi råder over 78 sengepladser. Et hotel med rigtig gode børnerabatter.

Målgruppe Familietur egnet for familier med teenagere og deres mindre søskende fra 6-8 år der allerede kan stå på ski.
Skitræning 15 timers skitræning om formiddagen søndag, mandag, tirsdag, torsdag og fredag
Rejseperiode Lørdag den 11. feb. – lørdag den 18. feb. / (BUS: fredag den 10. feb til søndag den 19. feb.)
Ophold/transport ”Ski in/Ski out” hotel med ½ pension. Transport med 4* bus eller egen transport.

Denne tur henvender sig voksne skiløbere med erfaring samt deres teenagere og mindre søskende. Niveauet er fra letøvet og øvet børn fra 6 år op til voksne eksperter.

Træningsholdene vil blive inddelt så harmonisk som muligt baseret på skiniveau og alder. Skitræningen foregår søndag, mandag, tirsdag, torsdag og fredag formiddag.

Turlederen har en fetich for ny præpareret skipister (uden for mange mennesker), hvorfor vi mødes klar på ski udenfor hotellet kl. 08.20, så vi er klar i bunden når liften åbner 08.30.

Søndag starter træningen dog først kl. 10.00, så alle har en rimelig chance for at få udstyret helt på plads. Det tilrådes at have udstyret på plads allerede lørdag, da søndag morgen ellers godt kan blive lidt hektisk.

De yngste hold vil blive sendt afsted først i god ro og orden, hvorefter voksenholdene kan starte dagen i roligt opvarmningstempo ned til liften.

Onsdag er træningsfri og man kan bruge dagen som man lyster, fx ved at stå på ski med hele familien samlet, eller ved at se hvor mange gange man kan nå hele området igennem.

Hvis muligt vil vi der blive arrangeret noget familie port sjov en af eftermiddagene.

Træningen slutter ved hotellet 3 timer efter den startede.

Lørdag aften er der velkomstdrink, og i løbet af ugen er der smagning af oste og andre lokale specialiteter samt en aften på hotellet med levende musik. Mon ikke vi også af naturlige veje kan finde sammen til lidt afterski på hotellet, så det er muligt at dele sine oplevelser i løbet af dagen, eller bare fortælle andre gode historier.

Såfremt nogle af turdeltagerne har lyst til at arrangere børnearrangementer eller andet i løbet af ugen, er de velkomne til at kontakte turlederen.

No details found.