• Overview
  • Trip Outline

Du skal være medlem af en skiklub under Danmarks Skiforbund for at kunne deltage.

Uge 7 – Folgarida, Italien – Alpin- 7 dage – ski-in/ski-out

Fokus på teenagefamilier og deres mindre søskende fra 7 år, men andre er velkomne også uden børn.

Turbeskrivelse og deltagere

Folgarida´s skiområde er forbundet med Marilleva, Pinzolo og Madonna di Campiglio og har samlet 156 km. pister. Et rigtigt italiener–område, med mange bredde røde og blå pister. Vi skal bo på Hotel Fantenelli, som ligger lige ved blå piste 2 (man skal blot over en lille vej og så er man på pisten). Hotel med hyggelig stemning og perfekt placering lige ved siden af Skikliubben Hareskovs hotel, som vi har et samarbejde med.

Målgruppe: Familietur egnet for familier med teenagere og deres mindre søskende fra 7 år, der allerede kan stå på ski. Man kan også deltage uden børn.

Skiinstruktion, træning og sociale aktiviteter 

Træningsholdene vil blive inddelt så harmonisk som muligt baseret på skiniveau og alder, hvor vi forventer at de voksne og teenagere har en del erfaring, gerne fra niveau øvet til ekspert, og børnene har minimum letøvet, dvs. godt styr på deres plovsving og gerne vil køre grundsving med samling af skiene mellem svingene samt selv kan tage liften op, hvilket også gælder stolelifte. Skitræningen foregår søndag, mandag, tirsdag, torsdag og fredag formiddag. Træningen slutter ved hotellet 3 timer efter den startede.

Forhåbenlig har vi alle et ønske om nypræpareret skipister (uden for mange mennesker), hvorfor vi mødes klar på ski uden for hotellet kl. 08.20, så vi er klar i bunden, når liften åbner 08.30. Søndag starter træningen dog først kl. 10.00, så alle har en rimelig chance for at få udstyret helt på plads. Det tilrådes at have udstyret på plads allerede lørdag, da søndag morgen ellers godt kan blive lidt hektisk.

De yngste hold vil blive sendt afsted først i god ro og orden, hvorefter voksenholdene kan starte dagen i roligt opvarmningstempo ned til liften.

Læs mere og tilmeld dig her.

No details found.