• Overview
  • Trip Outline

Du skal være medlem af en skiklub under Danmarks Skiforbund for at kunne deltage.

Tilmelding åben.

NYT: Nu med bus!

Foretrækker I sne og meget af det på jeres skiferie? Er I til off-piste eller nysgerrige på at prøve det? Er I trætte af isede pister? Så tag snowboardere (begynder-øvet) og skiløbere (letøvede-eksperter) med til Myrkdalen i Norge og få 6-7 dage på ski.
Her falder store mængder sne.
Turen er perfekt til snowboardere, og vi vil meget gerne lave to hold.

Myrkdalen ligger tæt ved vandet.

Det betyder lækker pudder på de brede, varierede pister, der kan imødekomme såvel letøvede som eksperters behov.

Det betyder dyb sne ved siden af pisterne og muligheder for tilkøb af smukke guidede off-piste-ture ud i den barske ødemark om eftermiddagen.

I har mulighed for at tilvælge:

  • Et hold, der hovedsageligt kører off-piste (erfaren/ekspert) (begrænsede pladser, oprettes ved 6-8 tilmeldinger)
  • En eftermiddag med undervisning i off-piste-teknik (også for off-pistebgyndere), så man er klædt på til de følgende eftermiddages offpiste-ture
  • Eftermiddags-offpisteture med guide

 

Foretrækker I hyttelejlighed? Hotel med halvpension? Kør-selv? Fly? Bus?

Det hele er muligt på denne brede familietur.

Så det er op til jer selv, om I vil gå ombord i bussen og vågne til sne, laste bilen med mange sæt ski og køre tværs over smukke dale og fjeld i Norge, om I klikker på fly og lader os klare resten, eller I selv finder fly og lejer bil.

Turen har plads til alle – og pisterne ligger nærmest øde hen i uge 7, da nordmændene først har ferie senere. Området er nyt og meget snesikkert med pister for letøvede såvel som eksperter.

Turen er målrettet børnefamilier med børn, unge og snetosser i alle aldre.

Vi tilbyder undervisning på board (begynder-erfaren), som udgangspunkt to hold (afhængig af behov).

Ski for letøvet til ekspert fra 6 år.

Vi bor alle lige ved pisten og hotellet, hvor vi som alle de andre år holder fælles kakaohygge/afterski. Desuden holder vi en fælles pizzaaften på hotellet for alle gæster.

Målgruppe Familier med børn og unge i alle aldre. Mulighed for undervisning i alpint fra 6 år. Letøvede til eksperter. Board fra begynder.
Skitræning 14 timer – knap 3 timer fem formiddage. Mulighed for tilkøb af undervisning/guidede tur tre eftermiddage.
Rejseperiode Søndag den 11. feb. – søndag den 18. feb.
Ophold/transport Hytter/lejligheder med selvforplejning eller hotel med halvpension. Bus, egen transport eller direkte fly med transfer fra Bergen

Læs mere og tilmeld dig her

No details found.