- Overview
- Trip Outline
- Gallery
Tag familien med til Nassfeld sammen med Skiklubben Hareskov på en prisvenlig skitur med undervisning, fællesskab og masser af hyggelige aktiviteter. Turen er primært for familier med teenagere og mindre søskende, der selv kan tage liften og køre sikkert på røde pister.
Tidspunkt
12.02.2027 – 19.02.2027
Tilmeldingsfrist
09.12.2026
Tilmeldingen åbner den 26. august kl. 10.00. Der er reserveret cirka 90 pladser, og tilmeldingerne behandles efter først til mølle-princippet.
Undervisning og aktiviteter
Turen inkluderer 12 timers undervisning i alpint skiløb fordelt over fire formiddage. Holdene sammensættes efter alder og niveau med fokus på udvikling, god stemning og fællesskab.
Der kan tilbydes snowboard- eller telemarkundervisning, hvis der er mindst seks deltagere på samme niveau. I løbet af ugen arrangeres der blandt andet fælles afterski, musikquiz, banko og andre sociale aktiviteter.
Skiområdet
Nassfeld ligger på grænsen mellem Østrig og Italien og byder på cirka 110 kilometer pister. Området består hovedsageligt af røde pister og egner sig derfor bedst til øvede skiløbere.
Der er mulighed for skiløb både over og under trægrænsen samt et stort udvalg af restauranter og afterskisteder i terrænet.
Indkvartering og forplejning
Gruppen bor på det 3-stjernede Hotel al Gallo Forcello, som ligger på den italienske side af grænsen cirka 400 meter fra lift og piste.
Hotellet har værelser til mellem to og seks personer samt restaurant, bar og et mindre wellnessområde med sauna, dampbad og boblebad. Opholdet inkluderer morgenmad og aftensmad.
Inkluderet i prisen
- Bustransport t/r.
- Ophold i delt værelse i 6 nætter inkl. morgen- og aftensmad
- 7 dages liftkort (søndag – fredag)
- Skiundervisning
- Fri brug af hotellets wellness-område
- Alle turistskatter og afgifter
- Bidrag til Rejsegarantifonden
Læs mere her.
No details found.
