- Overview
- Trip Outline
- Gallery
Tag med Skiklubben Hareskov til Sestriere på en snesikker skitur med undervisning, fællesskab og skiløb i et af verdens største skiområder. Turen er målrettet familier med børn fra 8 år, soloforældre, voksne og solorejsende.
Tidspunkt
14.02.2027 – 21.02.2027
Tilmeldingsfrist
10.12.2026
Tilmeldingen åbner den 26. august kl. 10.00. Der er reserveret cirka 160 pladser, og tilmeldingerne behandles efter først til mølle-princippet.
Undervisning og aktiviteter
Turen inkluderer 15 timers skiundervisning for børn og voksne fra 8 år. Undervisningen foregår typisk i tre timer om formiddagen mandag, tirsdag, onsdag, fredag og lørdag.
Torsdag er planlagt som fridag med mulighed for skiløb med familien. I løbet af ugen arrangeres der desuden afterski og en fælles frokost på bjerget.
Skiområdet
Sestriere ligger i cirka 2.035 meters højde og er en del af skiområdet Via Lattea. Området byder på omkring 400 kilometer pister fordelt på både Italien og Frankrig.
Omkring hotellet findes flere børne- og begynderpister, mens resten af området byder på både skovpister og højalpine nedfarter.
Indkvartering og forplejning
Gruppen bor på Hotel Villaggio Olimpico, som ligger direkte ved pisterne med tre lifte inden for 100 meter.
Indkvarteringen foregår i hotellejligheder med plads til mellem to og fem personer. Opholdet inkluderer morgen- og aftensmadsbuffet. Hotellet har blandt andet restaurant, bar, swimmingpool og wellnessområde.
Inkluderet i prisen
- Ophold i 7 nætter på hotel med ½ pension
- 6 dages liftkort til Vialattea
- KeyCard gebyr
- Skiinstruktion
- Gratis adgang til hotellets swimmingpool og wellness-afdeling
- Slutrengøring, sengelinned og håndklæder
- Alle kendte turistskatter og afgifter
- Bidrag til Rejsegarantifonden
Se mere her.
No details found.
