• Overview
  • Trip Outline

Du skal være medlem af en skiklub under Danmarks Skiforbund for at kunne deltage.

Tilmelding åben (venteliste)

Østrig 10.-17. februar – 4* skitur – 3* hotel
Et hyggeligt hotel med et godt køkken. En beliggenhed tæt ved liften, og et snesikkert område.

Ski Juwel er måske et overset skiområde blandt danskere, men helt sikkert ikke hos de lokale, der har området som et af deres foretrukne.

Skiområdet breder sig over de to dale; Alpbachtal og Wildschönau. Her er 109 km. pister, fordelt på 26 km. blå, 54 km. røde og 29 km. sorte.
Et typisk familie-skiområde, med brede pister og mange hyggelige hytter og restauranter, men samtidigt et område med et stort og varieret terræn uden for pisterne, hvor de mange uudnyttede områder mellem de præparerede pister, udgør et sikkert og omfattende off-piste område.
Her er meget høj liftkapacitet og stort set ingen liftkøer.

Hotel Platzl er en perle!  Et hyggeligt familiedrevet hotel med et godt østrigsk køkken, og så til en rigtig god pris.
Hotellet har 120 sengepladser fordelt på værelser til 1-5 personer. Vi råder over 17 værelser/ ca. 47 pladser på denne tur
Beliggende 250 m fra lift og piste.

BEMÆRK: Da vi råder over et begrænset antal hotelpladser, tilrådes hurtig tilmelding (”først til mølle”). Turen lukker når der er udsolgt, eller senest den 2. dec.

Målgruppe Familier med skolebørn 7+ og deres større søskende, ikke nybegynder, men letøvet og op
Skitræning 3 timers træning i 5 dage med en blanding af holdundervisning og temaer
Rejseperiode Ophold i 7 nætter fra lørdag den 10. februar til lørdag den 17. februar 2024
Ophold/transport Hotel med ½ pension. Transport med bus, tog eller transport i egen bil.

Læs mere og tilmeld dig her

No details found.