• Overview
  • Trip Outline

Du skal være medlem af Silkeborg Skiklub for at kunne deltage.

Uge 7 turen med Silkeborg Skiklub går med bus eller kør selv til det familievenlige Hotel Kirchlerhof – www.kirchlerhof.at – i Vorderlanersbach i Zillertal i Østrig. Bussen fra Sørens Rejser kører fra Silkeborg lørdag d.11. februar kl. 15.00 med mulighed for opsamling og ankommer til hotellet til morgenbuffet søndag morgen. Efter aftensmaden lørdag d. 18. februar går turen mod Danmark med forventet ankomst søndag morgen d. 19. februar. Turen er med hotel, halvpension, liftkort, alpin skitræning og diverse aktiviteter.

Med Silkeborg Skiklub vil du opleve:

· Praktisk afrejse- og hjemrejsedag enten med bus eller egen bil – hele 7 dage på ski

· Tre stjernet og nyrenoveret familiehotel med wellness i kælderen

· Nyrenoverede og hyggelige værelser med bad, toilet, telefon og TV – mulighed for opredning i dobbeltværelser

· Stor morgenmadsbuffet, eftermiddagsservering, aftensbuffet og børnemenu

· En hyggelig by med sportsbutikker, supermarkeder og gode afterskiing muligheder

· Tæt på kabineliften – næsten muligt at stå på ski direkte hjem til hotellet

· Mange skiområder i dalene og garanteret snesikkert skiterræn på gletscheren

· Gratis alpin skitræning af danske trænere organiseret under Danmarks Skiforbund

· Mulighed for turhold og selvkører som alternativ til skiundervisning

· Super-skipas i 7 dage – søndag til lørdag

· Meget familievenligt skiområde med udfordringer for alle

· Mulighed for tilskud til kør selv forudsat bussen er fyldt op

· Langrends- og snowboardtræning med østrigsk instruktør mod egenbetaling

· Rabatmuligheder på leje af ski og køb af ski udstyr i Østrig

· Fælles arrangementer både i ski terrænet og på hotellet

Der mulighed for både alpint skiløb og langrend.

Hent hele turbeskrivelsen her

Tilmelding og betaling:

Tilmelding kan ske fra 9.9.2022 på mailen uge7ssk@silkeborgskiklub.dk via fremsendelse af tilmeldingsskemaet. Tilmeldingen er naturligvis bindende og forudsætter, at du/I er medlem af skiklubben og samtidig med tilmeldingen indbetaler et depositum på 1.000 kr. pr. person på konto nummer 7170-129874-8, tilhørende Silkeborg Skiklub.

Restbeløbet for skirejsen skal indbetales på konto nummer 7170-129874-8 senest d. 10.1.2022.

Vi har et begrænset antal pladser, men vil naturligvis forsøge at efterkomme alles ønsker. Det skal bemærkes, at dem som har været længst medlem af Silkeborg Skiklub, har første prioritet.

Du/I vil modtage en skriftlig bekræftelse inden udgangen af oktober 2022.

Ved tilmeldingen til uge 7 turen giver du samtidig samtykke til, at dine og dine medrejsendes data videregives til turens hotel for at sikre korrekt bookning. Se i øvrigt Silkeborg Skiklubs persondata (GDPR) politik på www.silkeborgskiklub.dk.

No details found.