• Overview
  • Trip Outline

Du skal være medlem af Roskilde Skiklub for at kunne deltage

Winterberg – uge 8-2022 – Børn, forældre og bedsteforældre

20. – 25. februar 2022

Winterberg ligger i Sauerland – 670 km fra Roskilde – vi kører dertil i bus, men holder gode pauser undervejs, så alle kan komme ud at røre sig.
Skiliftkarussell Winterberg ligger i et område med 26 lifter og i alt 27 km pister, og vi bor kun 50-100 m fra Poppenbergliftene dvs. Ski In /Ski Out. Området er velegnet for børn ikke mindst begyndere, men da alle bjerge er under 1.000 m, har vi ingen snegaranti. De 5 år turen har kørt, har vi heldigvis kunnet stå på ski alle dage – dog ikke på alle pister alle år. Læs mere om området: https:/www.skiliftkarussell.de/ski/

Vi bor på Schullandheim Winterberg, som er et ældre vandrerhjem med masser af plads til både børn og voksne. Vi har en stor spisesal, lille gymnastiksal, flere mindre opholdsrum, kælder med bordtennisborde og bordfodbold, tørrerum og baderum. Der er toiletter på gangen, men bad i kælderen. Der udleveres sengetøj, men man skal selv medbringe håndklæder.
Læs mere her: http://www.gruppenhaus.de/schullandheim-winterberg-buergermeister-heinz-lenfert-haus-winterberg-hs3015.html

Turen er med helpension, med varm mad til frokost, og vi hjælpes ad med at rydde borde og tørre opvasken.
Vi har danske skilærere med, som giver gratis skiundervisning for alle op til 16 år – se nedenfor.
Liftkortet gælder i dagtimerne, men der er mulighed for aftenskiløb nogle af dagene for egen regning. Aftenliftkort koster ca. 25 € for voksne og ca. 19 € for børn mellem 6 og 15 år.

Læs mere her 

No details found.