• Overview
  • Trip Outline

Du skal være medlem af Odense Skiklub for at kunne deltage.

Vi bor på Hotel Enzian, et 4-stjernet skihotel i 1350 m højde drevet af Højmark Rejser og en del af Alpeffect Hotels – Højmarks egne hoteller i Østrig. Hotellet ligger direkte overfor pisten og hovedliften, der tager os direkte op i skiområdet. Der er adgang til hele 6 lifter indenfor 200 meter fra hotellet. Hotellet er i særdeleshed kendt for deres fantastiske service fra personalet, den hyggelige og afslappede atmosfære, samt deres lækre halvpension, hvor vi selvfølgelig sidder samlet. Efter endt skiløb er der kaffe og kage på hotellet 15.30-16-30, så der er mulighed for at mødes med andre fra skiklubben og høre om dagens oplevelser. Har du brug for at slappe af har hotellet et dejligt wellness-område med swimmingpool, Ruheraum og hele fire forskellige saunaer. Finsk sauna, infrarød sauna, dampbad og kryddersauna. Derudover er der naturligvis WIFI og skikælder.
Læs mere her.

Skiområdet
Zauchensee er en lille perle med alt hvad en skigæst kan drømme om. Her er varieret skiløb i verdensklasse, romantiske vinterlandskaber, hyggelige restauranter og pister i alle sværhedsgrader. Men ikke mindst har du pisterne nærmest for dig selv indtil middag, og der er ingen liftkøer eller opkørte pister. Selve skiområdet i Zauchensee består af i alt 44 km pister, men liftkortet giver adgang til hele Ski Amadé, så der er rig mulighed for f.eks en dagstur til Wagrain, St. Johann eller Flauchau. Liftkortet giver således adgang til hele 760 km piste og 270 lifte!

Læs turbeskrivelsen her

Book turen her

No details found.