• Overview
  • Trip Outline

Turen går til Hafjell, Norge

Påsketur for hele familien: 8 skidage, 15 timers undervisning til alle og store lækre lejligheder med under 100 m til pisten – hygge, godt selskab, leg og masser af skiløb til alle niveauer.

Hafjell er et område med mange muligheder for alle niveauer. Området er kendt for sin OL-piste, der i den grad kan udfordre den skrappeste ski- eller snowboard løber – men der er også brede boulevarder, skønne børneområder og masser af hygge. Børneområdet ligger på toppen af gondolen og sikrer god sne til alle – også begyndere og børn. Og naturligvis en sikker retur til bunden, når benene er trætte.

De grønne pister ovenfor børneområdet kan nydes i mange timer, og giver god selvtillid for alle, der netop har bevæget sig udenfor børnebakken.

Det er muligt at komme rundt i området udelukkende på blå og grøn piste, så alle kan få fornemmelsen af at komme omkring.

Der findes desuden en skiercross bane, som kan underholde børn og barnlige sjæle i mange timer.

Området indeholder flere varmestuer, hvor man kan spise madpakke, men der er naturligvis også fremragende restauranter, som serverer mad i alle afskygninger – uanset om man vil have en lækker elg-burger, lækker salat eller bare en portion pommes frites!

I forbindelse med Hafjell Alpinområde ligger der et stort net af langrendsløjper, så har man lyst til en smuk tur ud på fjeldet, er det også muligt.

Liftkortet gælder også til Kvitfjell, som ligger ½ times kørsel fra Hafjell. Her er der nye udfordringer til alle, hvis man trænger til lift luftforandring en dag. Vi forsøger at koordinere en tur til Kvitffjell 1-2 dage, så alle har mulighed for at komme afsted.

Tidspunkt

29/3-2026 – 5/4-2026

Skiinstruktion, træning og sociale aktiviteter 

Når du rejser med Din Skiklub, er undervisning inkluderet i prisen. Din udvikling på ski, snowboard, telemark eller langrend er vores kernekompetence. Vi har altid vores egne engagerede og dygtige instruktører med.

På turen vil der til begyndere, let øvede og alle børn være undervisning ca. 15 timer med egne instruktører.

For øvede og meget øvede vil der være undervisning 2×3 timer samt mulighed for workshops ved egne instruktører. Voksenundervisningen foregår samtidig med børneundervisningen, så det er muligt at stå sammen med sine børn om eftermiddagen.

For snowboard, langrend og telemark tilbydes der undervisning ved egne instruktører såfremt der er nok til at fylde et hold. Alternativt tilbydes der holdundervisning på Hafjell skiskole ELLER privattimer svarende til 1,5 time pr pers.

Undervisningen starter mandag morgen, og det er derfor en god ide at have lejet udstyr dagen inden. Dette betaler man ikke ekstra for, hvis man henter efter kl. 16.

Skiferien indeholder 

  • 7 overnatninger i lejlighed
  • Sengelinned, håndklæder og slutrengøring
  • 8-dages liftkort
  • 15 timers undervisning til børn/begyndere/let øvede, 6 timers undervisning til voksne øvede/eksperter + workshops
  • Hygge, underholdning og godt selskab

Se mere

No details found.