• Overview
  • Trip Outline

Turen går til Branäs, Sverige

3-dages klubtur til Branäs

Din Skiklub inviterer igen til klubbens mangeårige, særdeles populære og traditionsrige uge 2 skitur, 3 skidage i Sverige. Turen er velegnet til at varme op på, lære skiløb at kende, eller invitere børnebørnene op i sneen. Det er hyggelige dage med familien og klubben. Vi tager igen til Branäs i Sverige ligesom de sidste år og hvor klubbens største ture førhen er gået til.

Branäs er det største skiområde i det sydlige Sverige (Värmland) med flest (415m) faldmeter syd for Åre (Jämtland) i Sverige. Området har fordoblet sin piste og liftkapacitet de senest år.

Tidspunkt

7/1-2026 – 10/1-2026

Skiinstruktion, træning og sociale aktiviteter 

Turen har, som før nævnt, gennem årene huset en mængde af aktiviteter; altid masser af god undervisning, glögg-aftener og helt ufatteligt mange medlemmers allerførste meter på ski – meter, som har ført til livslange forelskelser i vores sport med utallige skønne oplevelser i bjerge og fjelde, hytter og hoteller, som par og som gruppe – suget mange af os ind i et liv som klubskiløber!

På vores tre skidage kan vi naturligvis ikke nå alt, men den gode undervisning vil helt sikkert være med, ligesom vi tager al vores klubhygge med!

Her, primo juni hvor vi lægger turene op, hverken kan eller vil vi løfte sløret for indholdet på turen, men turlederne vil helt sikkert invitere på et fælles udendørs afterski fredag aften deroppe, ligesom vi sammen med instruktørerne ”pønser” på skæg i sneen – vi glæder os så utroligt meget til at komme på ski sammen igen!

Undervisning

Når du rejser med Din Skiklub, er undervisning inkluderet i prisen. Din udvikling på ski er vores kernekompetence. Vi har altid vores egne engagerede og dygtige instruktører med og på turen endog i rigt mål.

Skiferien indeholder 

  • Bustransport
  • Liftkort til 3 skidage, torsdag, fredag og lørdag
  • 9 timer dansk skiundervisning fordelt på 3 skidage
  • Morgenmad ved ankomst
  • Slutrengøring

Se mere

No details found.