• Overview
  • Trip Outline

Turen går til La Diagonela

Luksusturen i de allerflotteste skiomgivelser i Schweiz krydret med verdens flotteste togtur, wellnesshotel, gourmetmad, sol og mulighed deltagelse i La Diagonela (seedningsløb til Vasaløbet og Birkebeinerrennet)

Turens omdrejningspunkt er langrendsløbet – La Diagonela, men langt fra det eneste. Man kan fint som flere har gjort i tidligere år, deltage i turen uden at løbe løbet. Der er lagt stor vægt på, at man er med på en fællesskabssøgende klubtur krydret med skiløb i fantastiske omgivelser og wellness på hotellet.

Tidspunkt

15. januar til 19. januar eller 17. januar til 19. januar

Tilmeldingsfrist

Fre. 1. nov. 2024

Turen dag for dag. Fem dage:

  1. Onsdag d. 15. januar – afgang med fly omkring kl. 8.00 fra Kastrup til Zürich, derfra videre på unik (UNESCO verdensarvs) togrejse til Pontresina. Fly tur/retur bestilles selv – se afsnit om Transport
  2. Forventet ankomst til vores hotel kl. 14.30. Mulighed for skiløb resten af dagen.
  3. Torsdag d. 16. januar – kl. 9.30 træningstur til St. Moritz eller andet spændende sted i nærområdet. Vi finder en god restaurant til frokost.
  4. Fredag d. 17. januar – kl. kl. 13.00 Fælles tur til målområdet i Zuoz. Vi henter startnumre.
  5. Lørdag d. 18. januar – kl. 9.00 mulighed for deltagelse i La Diagonela (55 km, 27 km eller 11 km). Skiløb fra Pontresina til Zuoz – retur med tog. Wellness og gourmet på hotellet efter løbet.
  6. Søndag d. 19. januar – skiløb indtil ca. kl. 13.30. Derefter fælles frokost og afgang med tog og fly (afgang kl. 20.20). Hjemkomst kl. 22.10.

Turen dag for dag. Tre dage:

  1. Fredag d. 17. januar – afgang med fly kl. 8.00 fra Kastrup til Zürich, derfra videre på unik (UNESCO verdensarvs) togrejse til Pontresina. Fly tur/retur bestilles selv – se afsnit om Transport
  2. Forventet ankomst til vores hotel kl. 14.30. Mulighed for skiløb resten af dagen. Vi har hentet startnummer for dig.
  3. Lørdag d. 18. januar – kl. 9.00 mulighed for deltagelse i La Diagonela (55 km, 27 km eller 11 km). Skiløb fra Pontresina til Zuoz – retur med tog. Wellness og gourmet på hotellet efter løbet.
  4. Søndag d. 19. januar – skiløb indtil ca. kl. 13.30. Derefter fælles frokost og afgang med tog og fly (afgang kl. 20.20). Hjemkomst kl. 22.10.

Skiinstruktion, træning og sociale aktiviteter 

Vi bor på et 4-stjernet hotel i Pontresina, Schweiz, hvor La Diagonela starter lørdag morgen. Standardindkvartering er i dobbeltværelser, men enkelt- eller tripelværelser kan arrangeres. Hotellet har wellnessfaciliteter som svømmehal, sauna og dampbad, og der serveres gode måltider med fire retter til aftensmad. Der er også en indendørs smørebod.

Der er ikke planlagt formel instruktion, men der vil være træningstips og løbsanalyse baseret på dine mellemtider til La Diagonela. Turen varer fem dage, med mulighed for en kortere version på tre dage.

Skiferien indeholder:

  • Tog Zürich-Pontresina tur-retur
  • Transport Pontresina station – hotel
  • Tog fra Zuoz til Pontresina efter La Diagonela
  • Hotelovernatning i Pontresina centrum
  • Halvpension på hotellet, dvs. fire (to) gange morgenmad og fire (to) gange aftensmad (4-retters)
  • Drink i baren før lørdagens festmiddag
  • Frokost og øl/vand på hyggelig restaurant i Pontresina inden hjemrejse søndag
  • Startnummer til La Diagonela med eget navn
  • Sporkort til alle områdets langrendsspor
  • Adgang til digital fællesskab på Facebook. Her vil der komme yderligere information, billeder m.v. om turen.
  • Individuel løbsanalyse

Læs mere her.

No details found.