• Overview
  • Trip Outline

Turen går til Branäs, Sverige   

Turen henvender sig både til soloforældre, der rejser med børn og familier med skiløbere på forskellige niveauer. I Branäs handler det om skiglæde, skiglæde og skiglæde. Branäs ligger kun 10 timers kørsel fra København og har to store børneområder, et i bunden hvor vi bor og endnu et i toppen som kan nås med den store gondollift. Og så elsker børnene jo Nintendobanen og hoppepuden.

Branäs har 35 lifter og 33 pister – den længste på 3 km – og 415 meters faldhøjde. Langt de fleste af pisterne er med belysning og er derfor åbne til kl. 19 alle dage, så der bliver rig mulighed for at få slået nogle sving.

Der er også mulighed for langrend, hvis man en eftermiddag vil tage en tur ud i terrænet.

Tidspunkt

Rejse med bus med ankomst 16. januar 2026 og hjemrejse 21. januar 2026. Kør-selv mulighed for ankomst 15. januar og afrejse 22. januar 2026.

Skiinstruktion, træning og sociale aktiviteter 

Der er undervisning 3 timer om formiddagen lørdag, søndag og mandag. For de 3- og 4-årige dog kun 1 ½ time (mere kan de ikke holde til). Til gengæld har vi barnepassere/legevoksne med, der laver aktiviteter indenfor, når de små får brug for en pause. Så de små børn er også passet i hele perioden de voksne har undervisning.

De helt små og begyndere får på denne tur undervisning af instruktører, der er vilde med at undervise børn og begyndere, så vi kan skabe skiglæde hos børnene. De øvrige børn, unge og voksne får selvfølgelig også god undervisning med lige så meget skiglæde.

Skiferien indeholder 

  • Ophold i lejlighed i 5 nætter uden forplejning
  • Bustransport t/r.
  • 5 dages liftkort
  • Sengelinned og håndklæder
  • Slutrengøring i lejligheden
  • 3×3 timers instruktion – lørdag, søndag & mandag
  • Fælles afterski en enkelt eftermiddag for alle deltagere
  • Alle turistskatter og afgifter
  • Bidrag til rejsegarantifonden
  • Forsikring – læs mere længere nede

Se mere 

No details found.