- Overview
- Trip Outline
- Gallery
Tag med Steep & Deep Sports Club til Valmalenco i Norditalien på en skitur med fokus på skiløb, fællesskab og autentisk italiensk bjergstemning. Turen er for børnefamilier, unge og voksne på alle niveauer – fra nybegyndere til erfarne skiløbere.
Tidspunkt
16.01.2027 – 23.01.2027
Tilmeldingsfrist
01.11.2026
Undervisning og aktiviteter
Der er mulighed for at tilkøbe skiundervisning mandag til fredag kl. 09.30–12.30 for både børn, unge og voksne.
Deltagerne inddeles efter niveau, og undervisningen gennemføres i samarbejde mellem klubbens trænere og den lokale skiskole. I løbet af ugen arrangeres der desuden en fælles picnic på bjerget, og voksne kan tilkøbe vinsmagning med lokale vine.
Skiområdet
Valmalenco ligger i Lombardiet i Norditalien og byder på cirka 50 kilometer pister.
Skiområdet Alpe Palù har både blå, røde og sorte pister samt snowpark og passer derfor til både børn, begyndere og mere erfarne skiløbere.
Indkvartering og forplejning
Gruppen bor på det familiedrevne Hotel Primolo med halvpension.
Morgenmad og aftensmad er inkluderet, og aftensmaden serveres som en 3-retters menu med lokale italienske retter. Hotellet har desuden sauna, bar og hyggelige fællesområder.
Inkluderet i prisen
- 7 nætter på Hotel Primolo med halvpension
- Morgenbuffet og aftensmad med 3-retters menu
- 6 dages liftkort til skiområdet
- Transport mellem hotel og lift i hotellets minibus
- Picnic på bjerget
- Lokal skiguide og turledelse
- Turistskatter og kendte lokale afgifter
- Bidrag til Rejsegarantifonden
Læs mere her.
No details found.
