- Overview
- Trip Outline
- Gallery
Turen går til Hintertux, Østrig
Igen i år arrangerer Skiklubben Hareskov en undervisnings- & træningstur til Tux i skolernes efterårsferie, for alle skiklubber under Danmarks Skiforbund.
På denne tur står man på ski på Hintertuxgletscheren der er beliggende fra 2.100 til 3250 m.o.h. Her er 64 km. pister (blå 13km/ røde 38km/ sorte 19 km).
Tidspunkt
Opholdet er fra lørdag den 11. okt. til fredag den 17. okt.2025
Tilmeldingsfrist
Tilmeldingen lukker 15. juli 2025
Skiinstruktion, træning og sociale aktiviteter
Undervisningen vil foregå i mindre grupper under hensyntagen til skiniveau og alder. Det gælder såvel voksne som børn.
Heldagstræning
På denne tur har vi en unik mulighed for at tilbyde heldagstræning for øvede og op, fra alderen 6 til 110 år. Heldagstræning udbydes af SkiSportDanmark som er et samarbejde på tværs af skiklubberne i Danmark. Heldagstræning består af formiddagstræning og derefter 2 timers træning efter frokostpausen.
SkiSportDanmark undervisningen tager udgangspunkt i at vi dyrker skiløbet som en sportsgren.
Barmarksaktiviteter
I løbet af turen arrangeres der barmarksaktiviteter for alle børn, ligesom der vil være andre aktiviteter, som alle har til formål at forbedre skiløbet og styrke det sociale. Der forventer naturligvis at den klassiske gåtur ned af bjerget gentages, men mere herom senere.
Du har med andre ord god mulighed for en masse ekstra aktiviteter, kombineret med fokus på udviklingen af dit skiløb og blive forkælet på det lækre hotel.
Skiferien indeholder
- Ophold i delt værelse i 6 nætter inkl. morgen- og aftensmad
- 6 dages liftkort (søndag – fredag)
- KeyCard gebyr
- Skiundervisning/træning
- Fri brug af hotellets wellness-område
- Alle turistskatter og afgifter
- Bidrag til Rejsegarantifonden
No details found.