- Overview
- Trip Outline
- Gallery
Turen går til Skeikampen, Norge
Langrendstræning for børn, unge og voksne
Klubbens største langrendstur for børn fra 6 år, unge og voksne, hvor der er langrendstræning for alle. Ønsker du at tage børn med under 6 år på turen, så kontakt os inden du gennemfører tilmeldingen. Voksne deltagere uanset niveau er velkomne. Der vil være mulighed for efteruddannelse for trænere samt eventuelt BSI 1 og BSI 2 langrendskursus via Den Danske Skiskole.
Man bor i 4-10 personers veludrustede lejligheder/hytter. Lejlighedsfordeling tilstræbes at ske ifølge dine ønsker i tilmeldingen. Grundet ønske om eget værelse er det blevet muligt at frikøbe sengeplads, hvilket koster 1.000 kr. Du kan således ikke regne med at få et værelse alene med mindre du betaler for dette. Skriv gerne i ”bemærkninger” ved tilmeldingen, hvis du ønsker at bo sammen med nogle specifikke personer. Nogle dage før afrejse sendes fordeling til din e-mailadresse, så lejlighedspartnere har mulighed for at koordinere madindkøb. I Skeikampen er en god købmand og sportsbutik som man nemt kan stå på ski ned til/gå og bussen vil i tillæg på vejen fra Gardemoen stoppe i Lillehammer ved et indkøbscenter for at I kan handle og dernæst fortsætte mod Skeikampen.
Tidspunkt
03.12.2025 kl. 16.00 –07.12.2025 kl. 14.00
Tilmeldingsfrist
Tilmelding lukker 27. oktober 2025
Skiinstruktion, træning og sociale aktiviteter
Teknikkursus langrend torsdag(1)-fredag(2)-lørdag(2)- Søndag (0)
Deltagerne bliver opdelt i hold, efter teknisk niveau (begynder, let øvet og øvet) og fysiske kapacitet (hvor hurtigt løber du på ski). På begynderholdene lægges der kun vægt på teknisk træning. På øvet holdene lægges der stigende vægt på den fysiske træning. Trænerne beslutter hvem der kommer på hold sammen, og holdopdelingen kan ændres undervejs. Noget undervisning kan være fælles for flere hold. Træningen starter torsdag eftermiddag og foregår hver formiddag og eftermiddag fredag og lørdag.
På tilmeldingsportalen skal du besvare spørgsmål om dine skifærdigheder, som bruges ved den indledende holdopdelingen. Det hold du starter på er ikke nødvendigvis det hold du fortsætter på. Træneren kan flytte dig til at andet hold, så hvert enkelt hold bliver mere homogent. Der er 5 træningspas.
No details found.
