• Overview
  • Trip Outline

Turen går til Hafjell

Turen til Hafjell, Norge er for ALLE, herunder familier med børn 4-12 år (børn 0-3 år uden undervisning), familier med teenagere, bedsteforældre og medlemmer uden børn, der ønsker at dele hytter med andre medlemmer. Jo flere vi er, jo sjovere er det.

Tidspunkt

Søn. 9. feb. 2025 kl. 16.00 -Søn. 16. feb. 2025 kl. 23.55

Tilmeldingsfrist

Fre. 1. nov. 2024

Skiinstruktion, træning og sociale aktiviteter 

Der vil være skiskole (alpint og snowboard)  om formiddagen for børn i alderen 6-18 år.  Vi forventer, at børnene kan stå lidt på ski i forvejen, dvs. der vil ikke være vælte-løfte-skiskole for de helt små. De skal kunne stå selvstændigt på ski, og selv tage liften, hvilket også gælder stoleliften. Der vil ikke være undervisning for nybegyndere.

Der vil også være forskellige tilbud om alpin instruktion for de voksne, men ikke i samme omfang som til børnene. Typisk 2 dage, hvor man  er delt op efter niveau og interesse. Det er klubbens egne instruktører, der vil stå for undervisningen.

Hafjell Alpinsenter, 15 km nord for Lillehammer, er et af Norges største skiområder med 33 nedfarter og 50 km pister. Området har både grønne, blå, røde og sorte pister samt terrænparker og Norges eneste gondolbane. Der er også gode langrendsløjper.

Vi bor i ski in/out lejligheder, Alpin Apartment Sørlia, i hytter til 5-12 personer. Indkøb og madlavning koordineres med dem, man bor sammen med. Indkvartering er fra søndag kl. 16.00, og afrejse senest søndag kl. 10.

Skiferien indeholder:

  • Ophold i delt værelse i 7 nætter
  • 8 dages liftkort
  • KeyCard gebyr
  • Slutrengøring
  • Alle kendte turistskatter og afgifter
  • Bidrag til rejsegarantifonden

Læs mere her

No details found.