• Overview
  • Trip Outline

Turen går til Vaujany, Frankrig

Familieskitur med fokus på udviklende skiløb, fantastisk natur og et episk skiområde

Turprisen inkluderer det lille liftkort Oz-Vaujany, som giver adgang til sektorerne Vaujany, Montfrais og Oz, ca. 70 km. piste, som er et godt udgangspunkt for børn og begyndere. Især sektoren Montfrais er berømmet for altid at byde på god sne (Montfrais=”det kolde bjerg”) og trygge rammer til de først sving eller til at bygge nyt på et allerede godt skiløb. Den hygge-sorte ”La Fare” er et hyggeligt bekendtskab for de øvede.

Er man til lange dagsture og/eller meget udfordrende terræn bør man tilkøbe udvidelse til hele Alpe d’Huez området. Her venter legendariske nedfarter, hvor Sarenne og Le Tunnel er stjerne-nedfarterne- Sarenne er Europas længste sorte piste, med sine 16 kilometer som har sit udspring på toppen af hele området på spidsen af Pic Blanc i 3.330 meters højde.

Tidspunkt

6/2-2026 – 14/2-2026

Skiinstruktion, træning og sociale aktiviteter 

Aktiviteter

  • Afterski:
    Turlederen og skiskolelederen vil dagligt være at møde på afterski mellem klokken 16 og 17 på en bar i Vaujany når vi er kommet hjem med Kabinen eller gondolen. Stedet annonceres når vi har fundet et godt sted derned.
  • Fransk aften (torsdag)
    Vi afholder fransk aften om torsdagen på en Restaurant i Vaujany hvor der vil være uddeling af diplomer og præmier til skiskoledeltagerne af alle kalibre og aldre. Man skal selv betale for både afterski og fransk aften, men klubstemningen og det gode samvær er altid en del af hele pakken. Tilmelding til fransk aften sker senest onsdag på turen.

Undervisning

Når du tager på tur med Din Skiklub, er der Skiskole for alle over 5 år. Din udvikling på ski eller snowboard er vores kernekompetence. Vi har altid vores egne engagerede og dygtige instruktører med.

På turen vil der være 15 timers undervisning fordelt ud på de dage, som turen varer, typisk med 3 timers undervisning i 5 dage og ofte om formiddagen – normalt mellem 9-12. Nærmere beskrivelse af tid og mødested aftales på turen. På første skiundervisningsdag (Søndag) mødes vi alle ved liften kl. 8.30 og følges ad til Montfrais. Børne og nybegynderundervisningen vil tage udgangspunkt i de grønne bakker i Montfrais hvorfor skiskolene starter og slutter her.

Skiferien indeholder 

  • Bustransport (kørselv rabat kun mulig ved fuld bus)
  • 6 skidage, første skidag søndag, efter ankomst lørdag aften.
  • 15 timer dansk skiundervisning fordelt på 4-5 skidage.
  • Selvforplejning i lejlighederne.
  • Sengelinned og håndklæder
  • Slutrengøring
  • Liftkort til Oz-Vaujany.

Se mere

No details found.