• Overview
  • Trip Outline

Du skal være medlem af Skiklubben Hareskov for at kunne deltage.

Tilmelding til 2023-turen forventes at åbne i november 2022

Ny pris på vej – forventes november 2022.

Tag med og slut sæsonen af på den allerbedste tid i ”Nordens Alper” i Hemsedalen. 4 dage på ski med forår, lange lyse dage og aftener, godt skiløb og højt humør. Der kommer igen i år testski, så du kan prøve de ski, du måske vil købe til næste sæson.

Hemsedalen i april er en klassiker, som mange af os tager op til hvert eneste år. Vi hygger os sammen i store hytter med den bedste beliggenhed – midt på pisten.

Om eftermiddagen holder vi afterski foran hytterne, sliber ski, finder ski til at teste, hører lidt musik og hygger os sammen. Vi håber igen i år at kunne tilbyde øl eller en vand.

Vi lægger vægt på skiglæden gennem godt skiløb og god undervisning, men også gennem fællesskab og at have det sjovt sammen.

Målgrupper: Skiløbere, der gerne vil slutte sæsonen af i muntert selskab. Som udgangspunkt er turen målrettet voksne, unge og børn som er øvede eller mere på ski.

Morgenmad og frokost 1. dag: Står klar til os på restauranten på Lodgen og er med i prisen.

Se Per Munchs fine artikel i Politikken fra tidligere tur.

Skiområde og by:

Hemsedal kaldes ”Nordens Alper”, da terræn og fjelde ligner alperne. Pister og skiløb er også i en klasse for sig selv, og pga. højde og pisternes orientering er der altid godt med sne frem til 1. maj.

Fakta:

  • 20 lifter
  • 49 pister
  • Længste piste 6000 m
  • Faldhøjde 830 m
  • Område for speedskiing, slalombane med tid

Instruktion:

Der vil være undervisning 3 x 3 timer.

Der undervises søndag eftermiddag fra kl. 13-16, mandag og tirsdag fra kl. 9-12.

Pris:  

Ny pris på vej – forventes november 2022.

Inkluderet i prisen:

  • Ophold
  • Transport i bus
  • Liftkort søndag – onsdag
  • Instruktion 3 x 3 timer
  • Morgenmad ved ankomst
  • Frokost på ankomstdag
  • Skitest – bemærk at det ikke kan bruges som erstatning for egne ski.

Udenfor prisen:

  • Mad
  • Udstyrsleje

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding:

Turens fulde pris betales ved tilmelding med VISA/Dankort. Du modtager herefter en bekræftelse med e-mail.

Turen er forbeholdt ca. 56 personer, hvorfor hurtig tilmelding anbefales.

Hvis der er stor tilslutning så forsøger vi at åbne op for endnu flere pladser.

Tilmeldingsfrist:

Meldes ud når turen åbner.

Afbestilling:

Tilmeldingen er bindende, og vi anbefaler, at der tegnes en afbestillingsforsikring. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb. Dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs. Læs mere på http://www.hareski.dk/turbestemmelser/

Kontakt turledere:

Turmail: hemsedal-uge16(at)hareski.dk

Jakob Berg Amondsen – M:99 55 67 47, bedst efter kl. 17:00

Peter Larsson – M:20 13 94 06, bedst efter kl. 17:00

Læs mere her

Tilmelding

No details found.