• Overview
  • Trip Outline

Drømmer du om at blive skiinstruktør? Så tag med på BSI1 kursus i uge 19, og tag det første skridt på vejen!

BSI1 er første modul på BSI uddannelsen (Basic Ski Instructor) og er en uge med træning i egenfærdighed, skolesving og teori.

Hvis du går med en drøm om at blive skiinstruktør, kan du tage det første skridt på vejen og tage med på BSI1 kurset. Ugen vil byde på masser af timer med træning på ski, læring om at undervise på ski samt sig mulighed for at nørde skiteori. Derudover vil der være oplæg om eksempelvis udstyrslære, samt hvad man kan som skiinstruktør.

Der er ingen optagelsesprøve til BSI1 kurset, men det anbefales på det kraftigste, at du har minimum 5-10 ugers skierfaring. Samtidig er det en fordel, hvis du tidligere har modtaget undervisning på eksempelvis et teknikkursus. For at deltage på kurset skal du ligeledes kunne køre med parallelle ski samt komme ubesværet ned af røde og sorte pister med god hastighed uden at miste kontrollen. Tilsvarende skal du kunne køre i ujævnt terræn og opkørt sne med god rytme og kontrol.

Hvis en kursist har et niveau som begrænser det øvrige hold, har uddanneren mulighed for at flytte vedkommende til et teknikhold, såfremt der er plads.
Læs mere om krav til BSI1-kursisten HER

Pensum til kurset er den alpine manual, hvor der lægges vægt på del B, C, D og E (køb den her) samt undervisningskompendiet (køb det her). 
Det anbefales på det kraftigste, at du har læst hele manualen og kompendiet inden kursusstart..

Tag teori-eksamenen hjemme i DK og få mere luft i skemaet under kursusugen i Østrig! Se Kursuskalenderen

Læs mere og tilmeld dig her

No details found.