• Overview
  • Trip Outline

Du skal være medlem af en Skiklub under Danmarks Skiforbund for at kunne deltage.

UGE 3 – TRYSIL – BILLIG FAMILIETUR FOR ALLE – BØRNEUNDERVISNING, SKITEAM, RACETEAM, MASTERTEAM OG SJÆLLANDSKREDSMESTERSKABERNE

Tilmelding åbenDenne tur er målrettet børnefamilier, der gerne vil have det sjovt, blive gode skiløbere, udvikle sine færdigheder og dyrke skiløbet som en sport. Turen er også for de alpine skiløbere, der ønsker intensiv SkiSporttræning og deltagelse i Sjællandskredsmesterskaberne i slutningen af ugen.

For Skiteam- og Raceteamløbere er der mulighed for at forlænge opholdet i både uge 2 og/eller 4 og 5.

I Hareskoven Skiklub kan man “gå til ski” hele året, og hvis man kombinerer det med at tage til Trysil, så er der næsten garanti for god sne (og masser af kulde).

Trysil er en fantastisk destination til nybegyndere og børn, men når det er sagt, så er der også rig mulighed for at blive udfordret som erfaren skiløber, både med offpiste-muligheder, pukler og nogle af nordens stejleste pister.

Denne tur er målrettet børnefamilier, der ønsker at have det sjovt på ski og opleve den hyggelige stemning, man kun finder i de norske fjelde og gerne vil i gang eller fortsætte med at dyrke ski som en sport.

Skiglæde og SkiSport er i fokus, og på denne tur er der mulighed for at de øvede (rød piste) børn og unge fra 6-16 år (afhængig af skiniveau) kan få heldagstræning med SkiSportDanmarks unge klubløbere, samtidig med at de mindste børn sammen med begynderne får fokus på at komme godt i gang på skiene.

For de helt små nybegyndere  (3-6 årige) bliver børneundervisningen varetaget af engagerede instruktører fra Skistar og deres Trysilguidene, som har en legende tilgang til det at stå på ski. De helt små børn på 3 – 4 år vil komme på en særlig skibørnehave, hvor tiden er opdelt i 50% skiskole og 50% leg og hygge både inden- og udendørs.

Al skiskole foregår på samme tidspunkt hver formiddag (typisk kl. 9-12), uanset niveau og alder – på den måde kan hele familien dygtiggøre sig på skiene, inden man mødes til frokost i hytten, og derefter køre på ski sammen og vise alt det man har lært.

Denne tur er derfor en god mulighed for familien med børn på forskelligt skiniveau at komme afsted sammen, men stadig udvikle individuelle ski færdigheder.  

I slutningen af ugen vil der bliver afholdt Sjællandskredsmesterskaber for de Danske Skiklubber, alle øvede børn og voksne er meget velkomne til at deltage. Mere information om konkurrencen vil bliver fremsendt, når vi nærmer os vinteren.

Målgruppe Familier med børn (+3 år) uanset skiniveau samt Skiteam, Youthteam, Raceteam og Masterteam
Skitræning 3 timer hver formiddag mandag til fredag. OBS Børn 3-4 år 1,5 times dedikeret undervisning af Trysilguidene og 1,5 time “skibørnehave” mens mor, far og søskende er på skiskole
Rejseperiode 14 januar til 21 januar 2024
Ophold/transport Fælles bustransport (afg. søndag morgen og retur lørdag aften). Kør selv er først muligt når bussen er fyldt (min 36 tilmeldinger). Turen til Trysil tager ca.10 timer.

Læs mere og tilmeld dig her

No details found.