• Overview
  • Trip Outline

Du skal være medlem af en skiklub under Danmarks Skiforbund for at kunne deltage.

UGE 46 – Stubaital, Østrig. Norks instruktørkursus

Snowboardinstruktør, Skiinstruktør level 1 (freestyletræner), Skiinstruktør level 2 eller for efteruddannelse for danske og norske instruktører.

Turbeskrivelse og deltagere

Bliv skiinstruktør eller snowboardinstruktør, norsk trin 1, på kursus med vores norske samarbejdspartner, Snowmind.

eller skiinstruktør, norsk trin 2

eller efteruddannelse med Gøran Dalheim.

Snowmind har i mange år uddannet skiinstruktører i Norge og Østrig, og mange danskere har startet der instruktørerkarriere her.

Kom med til skønne Stubai i Østrig, få en kanonstart på skisæsonen og dit nye liv som instruktør. Her mødes skientusiaster i alle aldre fra både Norge og Danmark til hyggelige dage i godt selskab.

Skiinstruktion, træning og sociale aktiviteter
Uddybende information om kurset

Uge 46 – Instruktørkursus alpin, trin 1 i uge 46 og derefter Trin 2 i uge 47.

DNS (Den Norske Skiskole) godkendt instruktørkursus. Dette er det første niveau instruktørkursus, og du bliver uddannet til at kunne arbejde i en skiskole eller som instruktør for en skiklub for børn og voksne begyndere/letøvede. Du vil opleve både tekniske og pædagogiske udfordringer og et stærkt fællesskab. Vi vægter undervisning, pædagogik og skiglæde højt og kravene til færdighed stiger progressivt på de følgende niveauer. Er du i tvivl om dit færdighedsniveau hertil – eller har andre spørgsmål – er du velkommen til at kontakte Flemming og Børge.

Bemærk at trin 1 samtidig giver godkendelse som freestyletræner 1 hos Det Norske Skiforbund

Uge 46 – Instruktørkursus snowboard, trin 1, men forudsætter min. 5 deltagere.

Bemærk at kurset forudsætter min. 5 deltagere -hvilket vi på nuværende tidspunkt regner med at være. Så tilmeld dig blot og vælg snowboard ved tilmelding.

Uge 46 – Case-baseret efteruddannelseskursus for instruktører:

Kursus for dig, der ønsker at blive en virkelig bedre instruktør og underviser. Træning på højt niveau med Gøran Dalheim med fokus på egenfærdighed, analyse, reflektion, undervisning og feedbackkultur.

Konvertering: Ønsker du at konvertere din BSI 2 til Norsk trin 2 (IVSI), kan efteruddannelseskurset benyttes hertil. Dette giver mulighed for at fortsætte på Trin 3 (ISIA). IVSI og ISIA er internationale godkendte certificeringer.

Uge 47 – Skiinstruktør trin 2.

For dig, der i forvejen har trin 1 og ønsker at videreudvikle dine færdigheder som skiløber og som underviser. Du bliver uddannet til at kunne undervise øvede skiløbere og opnår IVSI-certificering (kræver dog 50 timers undervisningspraksis før IVSI-bevis kan udstedes). IVSI (Internationaler Verband der Schneesport Instruktoren) er en international certificering, der kvalificerer til at arbejde i skiskoler i mange lande og medfører rabat på liftkort mange steder.

Læs mere og tilmeld dig her

No details found.